Hvor er det dog varmt!
Jeg er ved at klippe hæk og buske. Alt foregår i slow motion og jeg tager en halv meter af gangen. Så kan jeg nemlig holde til det. Men det tager laaaang tid.
Og så at tænke på hvor slemt det bliver næste år. Der bliver der meget hæk at klippe. Der bor vi nemlig i et hus i Ulstrup. Et godt lille hus, tæt på skoven og på Gudenåen.
Men vi flytter f'ørst 1. april, så der er længe til.
Om en uge, så skulle vi gerne være nede i nærheden af Hildesheim. Vi har godt nok snakket om at skulle køre omkring Celle og spise frokost. I Tyskland og Østrig har de en fastfoodkæde, som hedder
Nordsee. Det er fisk, fisk og atter fisk. Og det er billigt og lækkert. Sådan en ligger der i Celle og en by der ligefrem planter danske flag, kan vel ikke være den værste at besøge?
I løbet af søndag eftermiddag/aften, håber vi at finde en hyggelig campingplads, hvor vi kan slå vores telt op. Så har vi trangiaen med og så skal vi nok få noget at spise. Hvis vi er meget heldige finder vi også et freibad, så vi kan blive afkølede. Det ser nemlig ud til at blive en varm køretur. Heldigvis har de fleste tyske byer et freibad, så mon ikke det går?
Men nu må jeg hellere få lagt noget tøj sammen. Vi skal til Mickeys fødselsdag i aften, så jeg må også hellere stryge en skjorte til Kåre.
Bis bald. :)